IT supporter til DGI

Website DGI

Til genbesættelse af stilling  IT supporter til DGI
Brænder du for at hjælpe brugere i DGI med at anvende vore it-systemer bedst muligt, og er du opsat på at forebygge og minimere behov for support, gennem at vejlede og uddanne vore brugere? Så er det måske dig vi leder efter. 
Du får sammen med vores Drift og Support team på 5 personer primært ansvar for at varetage 2. level support. Du samarbejder med DGI’s it-brugerorganisation, som varetager 1. level support på vore kernesystemer.
Du kommer til at arbejde på en ikke-kommerciel arbejdsplads, der er drevet af værdier, målsætninger og et tæt samarbejde med vore slutbrugere og forretningen. Vi tilstræber at skabe værdi ved alle vore indsatser, og det driver også dig. Vi tilstræber kort vej fra idé til handling og derfor får du store muligheder for at realisere dine faglige og karrieremæssige mål. DGI’s målgruppe er over 6.400 idrætsforeninger og knap 1,8 million aktive idrætsudøvere i Danmark. Udvikling af IT-systemer til det danske foreningsliv har meget høj prioritet, og vi har masser af spændende projekter i udsigt.
Dine faglige kompetencer er blandt en eller flere:
  • Du er gerne uddannet som it-supporter.
  • Du kommunikerer på et naturligt ikke teknisk og klart dansk i både skrift og tale.
  • Du har erfaring med support i et it-miljø, som primært er baseret på Microsoft produkter.
  • Du evner at skabe overblik og se mønstre, som du bruger til proaktiv indsats, der minimere behov for support.
  • Du kan samarbejde med alle typer af specialiserede faggrupper, blandt vores kollegaer.
Arbejdsopgaver:
  • Yde skriftlig support gennem DGI’s servicedesk, og telefonisk support til 800 kollegaer på lokaliteter i hele landet.
  • Medvirke til en stabil og sikker IT infrastruktur.
  • Identificere problemer og koordinere løsninger med driftsfolk og it-udviklere.
  • Sikre, at brugervejledninger og servicedeskvejledninger er fyldestgørende og korrekte.
  • Automatisere arbejdsgange både internt i IT og i hele organisationen.
Om dig
Vi lægger særlig vægt på, at du er engageret, er god til at bevare overblikket, og har et naturligt talent for at lave god support. Du har lyst til at hjælpe andre med deres it-udfordringer. Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel. Du trives med at få et ansvar og passe det.
Du har gerne erfaring fra et lignende ansvarsområde. Du er vant til at arbejde metodisk og er god til at få øje på områder, der kan standardiseres og forbedres, og det er helt naturligt for dig at indgå i samspil og dialog med dine andre kollegaer og brugere. Kendskab til og erfaring med frivilligt forenings- og organisationsarbejde vil være ønskeligt.
Vi tilbyder
Spændende faglige og personlige udfordringer. Uddannelse på relevante områder. Et uformelt miljø præget af dygtige kolleger i en kvalitetsbevidst IT-afdeling. DGI IT består samlet af 20 dygtige og engagerede kollegaer.
DGI IT mission:
”DGI IT er forandringsagenter i DGI. Som forandringsagenter sikrer vi, at DGI udvikler IT-systemer og processer, der bedst muligt støtter og udvikler foreningen, instruktører, frivillige, personale og udøvere.
DGI IT sikrer ved at kombinere vores forretningsforståelse, IT-faglighed og nærhed, en omkostningseffektiv administration, høj vidensdeling og kommunikation i DGI”
Løn vil blive forhandlet individuelt og vil svare til dine kvalifikationer.

Arbejdspladsen
DGI er en non-profit organisation, der blandt andet varetager uddannelse af ledere og instruktører til det frivillige foreningsarbejde samt tilbyder stævner, turneringer og andre idrætsaktiviteter til mere end 6.400 medlemsforeninger.

Dagligt arbejdssted i DGI’s landsadministration beliggende i naturskønne omgivelser i Vingsted ved Vejle.

Tiltrædelse snarest muligt. Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.
Spørgsmål vedrørende stillingen stilles til Afd. Leder Mette Lundrup på telefon 79 40 40 97.

Søg stillingen via DGI’s rekrutteringssystem gennem linket “Søg stillingen” nedenfor.

To apply for this job please visit dgi.emply.net.