Marketing Intern

Website DIF Innovation Lab

DIF INNOVATION LAB SØGER MARKETING INTERN

Har du lyst til at prøve kræfter med marketingaktiviteter inden for sporten? Og er du nysgerrig på innovation og ny sportsteknologi? Så er det måske dig, vi har brug for som Intern i DIF Innovation Lab fra januar 2021.

DIF Innovation Lab bygger bro mellem erhvervslivet og idrætten om at udvikle nye produkter og løsninger – særligt inden for ny sportstech. Vi søger en skarp Marketing Intern, som kan hjælpe os med at synliggøre vores resultater og udvide vores netværk af virksomheder. Du kan læse mere om os her: www.difinnovationlab.dk

Som Intern vil du blive involveret i en lang række forskellige opgaver som;

  • Kundevendte marketingkampagner på nationalt niveau, eksempelvis udvikling af indhold til vores hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og andre platforme. Det kan være grafiske opgaver, små film, tekster, interviews mv.
  • Analyseopgaver forbundet med at identificere og kontakte nye virksomhedssamarbejder.
  • Udvikling, planlægning og afholdelse af netværksevents for forbund, virksomheder og sporten.

Vil lægger vægt på, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse fx inden for marketing eller kommunikation.
  • Kan trives i en enhed, hvor tingene går stærkt, men også rig mulighed for at præge udviklingen.
  • Kan arbejde selvstændigt og give os nogle gode indspark til en styrket indsats på sociale medier.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende ophold, hvor du får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt i Danmarks største idrætsorganisation.
  • Gode muligheder for selvstændigt arbejde med stor indflydelse.
  • Mulighed for efterfølgende at bruge vores organisation som case i dit speciale.

Opstart og ansøgning:
Forløbet varer min. 3-4 måneder på fuld tid på vores kontor i Idrættens Hus i Brøndby. Vi kan desværre ikke tilbyde løn, men du får en masse spændende udfordringer – og kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig! Vi tager selvfølgelig hensyn til studietid og eksaminer.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte Head of DIF Innovation Lab, Anne Mette Trier på amt@dif.dk eller 51 32 54 98. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

To apply for this job please visit candidate.hr-manager.net.